Handelsbetingelser for elektrikere
1. Abonnementsvilkår og opsigelse
Ved oprettelse af en profil på Elektriker-opgaver.dk indgår du en aftale om et erhvervsabonnement. Der er ingen bindingsperiode. Abonnementet faktureres månedligt forud, og opsigelse kan ske med én måneds varsel til udgangen af den igangværende abonnementsperiode. Abonnementet fortsætter automatisk på månedlig basis, indtil det opsiges.
2. Pause af abonnement
Har du travlt med en stor opgave, kan du sætte abonnementet på pause i 1 eller 2 måneder. Du sætter selv abonnementet på pause under “Min konto”. I pausen opkræves der ikke betaling, du modtager ikke notifikationer om nye opgaver, og du kan ikke købe adgang til opgaver. Du kan fortsat logge ind og se platformen, og dine optjente credits bevares — de udløber ikke — men der tilføjes ikke nye månedlige credits i pausen. Abonnementet kan sættes på pause maks. én gang hver 6. måned, og genoptages automatisk, når pausen udløber. Genåbner du midt i en pause, opkræves betaling for den resterende del af måneden, og du får forholdsmæssigt tildelt credits.
3. Krav om autorisation og faglighed
Som tilmeldt elektriker garanterer du, at din virksomhed har en gyldig autorisation fra Sikkerhedsstyrelsen til at udføre el-arbejde i Danmark. Du er forpligtet til at opretholde denne autorisation i hele abonnementsperioden. Vi forbeholder os retten til at verificere din autorisation og lukke din adgang uden varsel, hvis kravene ikke længere er opfyldt.
4. Håndtering af kundedata (GDPR)
Når du køber adgang til en opgave, modtager du følsomme personoplysninger i form af kundens kontaktinformation. Du forpligter dig til udelukkende at bruge disse oplysninger til at kontakte kunden vedrørende den specifikke opgave. Det er strengt forbudt at videresælge leads eller bruge oplysningerne til markedsføring af andre ydelser uden kundens eksplicitte samtykke.
4. Klippekort og Credits
Købte credits (klip) til åbning af opgaver er gyldige, så længe du har et aktivt abonnement. Credits kan ikke ombyttes til kontanter eller refunderes, heller ikke ved ophør af samarbejdet. Prisen for at åbne en opgave varierer og vil altid fremgå tydeligt, før du bekræfter købet med dine credits.